Kategori: Foreninger Langå

Fotokonkurrence: Det bedste ved Langå og omegn

Af , 13. juli 2012

Fra Langå Visions hjemmeside

————–Udløbet——————

Langå Vision og Lokal Nyt inviterer alle til at deltage i en fotokonkurrence med de bedste motiver fra Langå og omegn.

Formand for Langå Vision Henrik Ø. Madsen siger til Lokal Nyt, at konkurrencen er for alle, også for børn. Billedet behøver altså ikke været taget af et professionelt kamera, men kan også være fra din mobiltelefon. Juryen vil vurdere den kunstneriske kvalitet højere end den tekniske kvalitet.

1.præmien er på 5000 kr. 2.præmien på 2000 kr. og 3.præmien på 1500 kr. Vinderbillederne offentliggøres på Langå Visions hjemmeside og i Lokal Nyt. Dit billede skal indsendes til: foto@langaa.com inden 1.oktober 2012.

 

Læs mere hos Langå Vision om fotokonkurrencen –  klik her

Ny forening: Langå Vision

Af , 31. marts 2012

 

Forældet – udløbet —————————-

På forsiden af Lokal Nyt læste jeg i denne uge om den nye forening “Langå Vision”. På foreningens nye hjemmeside står der:

Langå risikerer at blive kørt ud på et sidespor, efter at byen er blevet en del af Randers Kommune. Det kan føre til at Langå bliver en anonym “sove-forstad”… Vi vil iværksætte en (re)vitalisering af Langå.

Formanden for foreningen Henrik Ø. Madsen nævner i Lokal Nyt et par ideer med en ny multihal i Langå og at genoprette Langå Erhvervsråd.

Jeg synes, at det er et spændende initiativ, men umiddelbart er jeg nok lidt skeptisk overfor om byen har den nødvendige størrelse til alle tankerne. Langå by har under 3000 indbyggere, og er i allerede i dag på mange områder en satellit- og soveby til Randers og Aarhus. Men på trods af det, mener jeg, at det dejligt med nye visioner for byen – bare det er realistisk i forhold til byens størrelse, beliggenhed og historie.

Læs mere om Langå Vision på www.langaa.com

Foreningen Foredrag i Langå

Af , 25. januar 2012

Forældet / udløbet

Foreningen “Foredrag i Langå” har sendt mig materiale om foreningen og om de kommende spændende arrangementer i Kulturhuset i Langå. Foreningen får støtte under aftenskoleloven.

Læs om de kommende arrangementer -klik her

Læs en folder om foreningen – klik her (åbner som word-fil)

 

Langå Rotary Klub inviterer unge til udlandet

Af , 15. januar 2012
Billedet linker til Rotary
www.rotary-yep.dk

Unge mellem 15 og 25 år i Langå og omegn, herunder Stevnstrup, Laurbjerg, Ulstrup m.fl. har mulighed for at komme ud i verden med Langå Rotary.

F.eks. et par uger (et såkaldt short term ophold) eller længerevarende ophold. De unge skal selv betale rejsen, men opholdet er normalt gratis. Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og man skal indstilles af den lokale Rotary-klub for at komme i betragtning. Læs mere på  www.rotary-yep.dk eller kontakt Ib Djernes fra Langå Rotary på tlf.  8646 7802  eller via mail:   djernes@gmail.com.

  • Læs i øvrigt meget mere om Langå Rotary her på Langå Guiden – klik her
Annonce: